Søborg slot

Søborg Slot kendes fra 1100-tallet, hvor Kongen byttede, mageskiftede, borgen med Roskildebispen. Vi har ikke bevaret oplysninger om årstal eller personer.

I middelalderen lå borgen på en ø i en fjord med forbindelse til Kattegat ved Gilleleje.

Bispesædet overtog i 1130'erne stedet, hvor der da lå et befæstet tårn, beliggenheden er vist på kortet fra 1790.

I midten af 1130'erne blev Eskild biskop i Roskilde og få år senere ærkebiskop i Lund. Eskild udbygger befæstningen af Søborg således, at han i stedet for det oprindelige tårn bygger en ringmur med to tårne og inden for muren, et beboelseshus af sten (et palatium), en rundkirke samt bygninger til sit hushold.

På den tid var der ufred i landet og i 1161 vinder Kongen, nu Valdemar den Store, Søborg tilbage ved list. Søborg udbygges senere i 1100-tallet og bliver middelalderen igennem bolig for flere konger og deres lensmænd. Søborg bliver også brugt som et sikkert statsfængsel for rigets og kongens farligste fjender. Blandt fangerne var prins Buris i 1167 og ærkebiskop Jens Grand i 1294–1295. Han blev hjulpet til flugt af en kok på slottet. Søborg Slot var beboet indtil Grevens Fejde i 1534–1535, hvor det formentligt blev ødelagt. I 1577 blev det lagt under Kronborg, hvor lensmanden der får tilladelse til at bryde sten på Søborg. En engelsk gesandt beretter i 1588 om ruiner på en ø ved byen.

Folder om slotsruinen

Opdateret d. 23-5-00