Kirken var et hieraki med paven øverst. En ærkebiskop var tilsynsførende i et større område. En biskop udnævnte præster, førte tilsyn med dem og menigheden samt forvaltede kirkens ejendom i det stift, hvor han var biskop.

En biskop forvaltede store landområder for kirken, og besad ligesom en verdslig stormand militær magt. Derfor var der både politiske og økonomiske interesser på spil, når en ny biskop skulle vælges. Kongen havde interesse i hvem der blev valgt, da biskoppen med sine store landområder og militære magt kunne true kongen. Desuden sad både ærkebiskop og biskop i rigsrådet. Derfor forsøgte kongen at købe sig til loyalitet og støtte hos biskoppen, der fik gaver i form af jord og andre privilegier. Altså en slags afhængighedsforhold mellem kirke og konge.

Opdateret d. 1-11-00