Kloster

Kongen og stormændene havde ingen magt over klostrene. Klostrene stod direkte under pavens værn. Munkeordnernes regler var godkendt af paven. Benediktiner-klostrene stod under den lokale biskops myndighed. Cistercienser-klostrene stod direkte under pavens myndighed, hvilket betød at den lokale biskop ikke kunne blande sig i klostrets drift. Cistercienserne betalte en ydelse til paven for at nyde dette privilegium. Klostre var en del af kirken, og måtte rette sig efter pave, klosterregler og kirkeret.

Klostrerne blev grundlagt af et moderkloster. Gaver i form af jord fra konger og stormænd sørgede for det økonomiske grundlag. Giverne håbede på frelse til gengæld for deres gaver.

Munke og nonner levede af at dyrke deres jord. Hvis klostret havde meget jord, drev en bestyrer noget af jorden. Asserbo hovedgård var oprindelig i en periode under Sorø kloster.

Munke og nonner havde viden om ny teknologi (vandmøller), nye planter og urter. De kunne læse og skrive, helbrede folk og de havde bøger. Det vigtigste var dog, at man troede, munkenes og nonnernes bønner var til gavn for hele samfundet.

Opdateret d. 1-11-00