Kirken havde et begreb som hed gudsfred. Det betød blandt andet, at man ikke måtte være i kamp på en helligdag, kirken skulle være ukrænkelig sammen med de svage og de fattige. Kort sagt skulle kirken og de svage i samfundet beskyttes. Kirken krævede, at kongen, der havde våben, mænd og magt, skulle håndhæve denne gudsfred. Kongen skulle ifølge kirken sørge for lov og ret i samfundet og beskytte de svage, der via tiende bidrog til kirkens økonomiske grundlag.

Til gengæld gjorde kongen brug af de gejstlige, der kunne læse og skrive, i sin administration. Altså et samarbejde mellem kirke og konge.

Opdateret d. 1-11-00