|
Af Simon Steenfeldt Laursen Vejby betyder slet og ret »byen ved vejen«. Den nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog i starten af 1200-tallet. I middelalderen ejede Esrum kloster det meste af Vejby sogn. Æbelholt kloster havde dog betydelige interesser i Ørby. Det var et vigtigt område. Vejby sogn havde nemlig noget af Nordsjællands bedste landbrugsjord. Skattelister fra 1500-tallet viser, at Vejby var det sted i Holbo Herred, hvor der var flest formuende. Et lokalt gammelt ordsprog siger: »I Vejby boer der Fruer og Hofmænd«. Den prægtige og rigt udsmykkede Vejby kirke, som er områdets næststørste efter Søborg kirke, tyder også i denne retning, selvom indtægterne fra Helene kildes markeder også spiller ind her. Det velhavende Vejby sogn bestod tilbage i tiden af flere større byer. I slutningen af 1600-tallet havde både Vejby, Holløse, Ørby og Mønge i nævnte størrelsesorden hver især flere gårde end Helsinge. Vejby med sine 17 gårde hørte til et af områdets absolut større byer. Inden billedet af byen bliver for rosenrødt, skal et par negative forhold nævnes. Først er der sandflugten i 1600-tallet, som blev gennemlevet ved skattefritagelse og opbygning af mængder af risgærde til standsning af sandets flugt. Efter landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet og den voldsomme teknologiske udvikling på landbrugsområdet gennem 1800-tallet blev Vejby herefter isoleret i forhold til væksten i specielt Helsinge og Græsted. Et tegn på landbrugets fortsatte betydning var dog en perlerække af vindmøller i området. Fra Ørby mølle kunne man således trods det meget kuperede terræn se både Tågerup og Ramløse møller. I den anden ende af sognet lå Holløse og Unnerup møller. Naturlandskabet i Vejby sogn har næsten alt. Heatherhill og Studebjergs fredede bakker ud til Kattegat, holdt nede af græssende får, er skabt af en smeltevandstunnel i forbindelse med sidste istid. Det kuperede terræn kulminerer i Holløse hele 48 meter over havets overflade. Holløse bredning er der imod et stor lavomåde, hvor der gennem oldtid og middelalder har været bygget veje som vadesteder over til Tibirke. På det kulturelle plan har Vejby fået en helt speciel plads. Maleren PC Skovgaard voksede op i Vejby, og siden ferierede han med vennen maleren Th. Lundbye i byen. De malede en lang række motiver fra omegnen, som i dag er mellem dansk malerkunsts vigtigste billeder, ligesom de repræsenterer en fantastisk dokumentation før fotografiet. På et helt andet område meget senere husker mange pinsefesterne på Ørby Baun. Fra 1927 til 1969 holdt Vejby Idrætsforening fest med taler, dilettant, musik og dans anden pinsedag. Det var store tilløbsstykker. I øvrigt er en baun et signalbål placeret på højdedrag til brug i en krigssituation. De brugtes sidst i forbindelse med napoleonskrigen i 1700-tallets første år. Der var der hvor englænderne besatte Sjælland gennem landgang på Hornbæk strand. I nyere tid skal i hurtig rækkefølge nævnes Vejby forsamlingshus fra 1882, Ørekilde Andelsmejeri i Ørby fra 1888, Vejby skole påbegyndt i 1912 som afløser for den tidligere rytterskole, Gribskovsbanen fra Helsinge i 1924 og plejehjemmet Trongården i 1967. På sidstnævnte tidspunkt havde Vejby et blomstrende forretningsliv, men året 1967 var også der hvor Ørekilde mejeri nedlagdes og i dag er forholdet vendt til, at der stort set kun er købmand og benzintank tilbage. |
