Måske er du ny inden for sportsbettingdisciplinen, eller måske har du nået et punkt, hvor du gerne vil have inspiration til nye strategier. Hvad årsagen end måtte være, er vi sikre på, at du kan bruge nogle tips til at blive en mere succesfuld sportsbetter. 

Først og fremmest skal du behandle sportsbetting, som du ville gå til en opgave på arbejdet. I modsætning til dit arbejde har du fordelen her, at du selv kan vælge din fokusområder og ”opgaver”.

Lav din research

Hvis du ved alt om fodbold, så ligger det lige til højrebenet, at det er her, du skal lægge dine indsatser. Selvom du har en fordel i din naturlige interesse i en specifik sportsgren, så bør du stadig lave research i forhold til hvert enkelt væddemål. Ved du for eksempel meget om den danske Superliga og gerne vil blive bedre til superliga betting, kan du for eksempel søge de lidt mindre spillede odds. Det kunne for eksempel være, at du ikke tør spille på, at FCK tager alle tre point fra FC Midtjylland , fordi de trods alt ligger så tæt i toppen. Men til gengæld kunne du kigge på topscorerlisten, hvor FCK’s Robert Skov ligger helt suverænt i spidsen som topscorer, mens FCM’s mest scorende spiller ligger fem pladser efter. Sådan en smule research og analyse kan afsløre nogle ”skæve” bets, som kan give nogle ret gode odds. 

Lær bettingsproget

Hvis du ikke er ekspert med mange års erfaring i strategisk sportsbetting, kan det være en god idé at sætte sig ind i sproget. For helt ærligt: Mange af de gængse udtryk er virkelig spøjse. Tag for eksempel udtrykket ”Grand Salami”- det er altså ikke en af retterne på stadionmenuen i pausen. Grand Salami er et særligt væddemål, hvor man spiller på en samlet score i flere kampe. Det kan være at ramme antallet af mål i alle rundens kampe, eller det kan være over eller under et specifikt antal mål. Grand Salami giver høje odds, fordi de er svære at ramme, men kobler du det sammen med ovenstående råd om at gøre sin research ordentligt, er det bestemt ikke umuligt. 

Spil med hjernen- ikke med hjertet

Mange sportsbettere lægger deres indsatser i forbindelse med, at deres yndlingshold spiller. Og ofte spiller de på sejr til deres eget hold. Hvis du virkelig ønsker at blive seriøs i forhold til sportsbetting, er du nødt til at spille med hjernen og være realistisk i forhold til dine indsatser. Det kan godt være, at du har været Manchester United-fan siden du var stor nok til at sparke til en fodbold. Men med et betragteligt antal point op til nummer et i tabellen, Liverpool, er det måske ikke så klogt at spille på sejr til Manchester, når de møder hinanden. 

Der findes naturligvis ingen garantier for gevinst inden for gambling. Men der findes dog visse spil, du i højere grad kan påvirke med en god strategi og på den måde øge underholdningselementet og gevinstchancerne.